

Integral Transpersonlig Psykoterapeut-uddannelsen
En cyklisk uddannelse, hvor du kan starte løbende
The Magic Garden Akademi udbyder Integral Transpersonlig Psykoterapeut-uddannelsen — en cyklisk uddannelse, hvilket betyder, at du ikke behøver at vente på et nyt hold. Du kan starte, når et nyt modul begynder, og følge uddannelsen i takt med modulernes cyklus.
Uddannelsen kan gennemføres på flere niveauer – alt efter hvor dybt du ønsker at gå:
-
1 år – Integral Transpersonlig Hjælper
-
2 år (6 moduler) – Integral Transpersonlig Praktiker
-
4 år (12 moduler) – Integral Transpersonlig Psykoterapeut
Da uddannelsen er modulopbygget og cyklisk, kan de fleste moduler tages i valgfri rækkefølge. Modul 1 er uddannelsens grundmodul og anbefales gennemført tidligt i forløbet.
"Denne uddannelse er som at unboxe universet."
– Casper, 3. års studerende

Hvad handler uddannelsen om?
Vi mennesker bevæger os konstant i et samspil mellem fysiske, psykologiske, energetiske, symbolske, mytologiske og metafysiske lag, som former vores oplevelse af os selv og verden.
Vi er i kontinuerlig kontakt med både det bevidste, det ubevidste og det underbevidste, ligesom den individuelle og den kollektive bevidsthed rummer dybdepsykologiske processer og arketypiske mønstre.
Integral Transpersonlig Psykoterapeut-uddannelsen giver en dyb teoretisk og praktisk indføring i blandt andet:
-
Transpersonlig dybdepsykologi
-
Arketypisk astrologi
-
Terapeutisk brug af tarot
-
Mytologiens kollektive referencerammer
-
Shamanismens transformationspotentiale
-
Samt en række andre metoder og perspektiver, der understøtter menneskelig udvikling og bevidsthed

Hvem er uddannelsen til?
Uddannelsen henvender sig til dig, der ønsker at støtte andre mennesker på deres indre rejse og integration — og som vil arbejde professionelt som integral transpersonlig psykoterapeut.
Den er også relevant for dig, der søger en dybere forståelse af menneskets indre univers til personlig udvikling og transformation.
Fleksibel deltagelse
Uddannelsen består i alt af 12 moduler, og det er også muligt at deltage på enkelte moduler uden at følge hele uddannelsesforløbet.

Vil du vide mere?
Vi har meget mere information om uddannelsen end det, der er skrevet her.
Når du kontakter os med interesse for Integral Transpersonlig Psykoterapeut-uddannelsen, sender vi dig adgang til vores dedikerede uddannelsesside, studiehåndbogen mm.
Vi glæder os også til at tale med dig direkte om, hvad uddannelsen kan være for dig.
Kontakt os per mail info@themagicgarden.dk eller ring direkte til os på +45 23709898.

