Fortællinger

Rasmus’ fortælling: fra adskillelse til enhed

I december 2024 var Rasmus på retreat i The Magic Garden. Få dage efter skrev han til os om det, han havde oplevet: at billedet af ham selv – navnet, personligheden – faldt fra hinanden, og at han i stedet mærkede, at han er ét med alt. Han fortæller ærligt, at det først gjorde ondt, og at han bagefter fandt en ro, han ikke kan beskrive. Tegningen skabte han i tiden efter, som en del af sin integration.

Rasmus’ tegning: et symmetrisk mønster af lysende linjer og prikker i orange, blå og grøn, hvor ansigter og øjne træder frem af mønstret.
Rasmus’ tegning, skabt efter retreatet som en del af hans integration.

Alt det, jeg troede, jeg var

Rasmus’ egne ord

Der er ikke andre end den ene. Det var svært for mig at forstå, at alt det her blot er et spil for galleriet. Hele min personlighed smuldrede. Jeg forstod pludseligt, at ved at jeg kalder mig selv Rasmus og giver mig selv en personlighed, at det i virkeligheden splitter mig selv. Alle er blot et spejl af mine overbevisninger. Jeg eksisterer jo heller ikke i den her realm, så jeg kan jo kun være den ene, den ensomme ene, som har skabt alt det her, fordi hvad skulle der ellers være.

Først gjorde det ondt

Rasmus’ egne ord

Det lyder måske som en deprimerende oplevelse. Det var også sådan, jeg havde det lige da jeg kom ud af rejsen, og faktisk helt til dagen efter. Men det, der skete, er, at jeg er blevet sat fri. Jeg fik sandheden at vide, og sandheden gør ondt. Jeg har brugt de sidste par dage på at reflektere over de her ting og kommet frem til, at det er, hvad det er. Jeg er så småt begyndt at forstå, hvor fedt det hele kan blive fremadrettet. Det hele er bare en stor leg, hvor alt er muligt. Jeg skal ikke tage det hele så seriøst og bare nyde det, imens det står på.

En ro, der ikke kan beskrives

Rasmus’ egne ord

Jeg er universet, der snyder sig selv til at tro, at jeg er adskilt fra mig selv.

Skal lige tilføje at jeg har opnået en ro, som slet ikke kan beskrives og har aldrig haft det bedre. ❤️

Det der var blot en del af rejsen. Jeg kan slet ikke beskrive den anden del ❤️

KhRasmus