Hvad betyder min drøm? Sådan tolker du din drøm – med et eksempel

Freud sagde, at “drømme er kongevejen til det ubevidste”.

Så kom Grof og udtalte, at “psykedeliske substanser og holotropiske bevidsthedstilstande er kongevejen til det ubevidste”.

C.G. Jung udtalte, at “drømme er individuelle myter, og myter er kollektive drømme”.

Og hvad i himlens navn er så myter?

Hvad er myter?

Mange bruger ordet myte, som om det er en løgn. Man kan høre mange sige: Det er jo blot en myte. Underforstået at det er en løgn.

Den internationalt anerkendte professor Joseph Campbell, der brugte hele sit liv på at studere myter fra hele verden, blev engang i et liveinterview i radioen stillet spørgsmålet: Hvad er myter? Han svarede: “Det er metaforer.” Intervieweren sagde: “Nej, det er en løgn.” Joseph Campbell: “Det er en metafor.” Intervieweren: “Nej, det er en løgn.”

Da gik det op for Joseph Campbell, at intervieweren ikke vidste, hvad en metafor er, og han trak kortet: “Fortæl mig, hvad en metafor er?” Tavshed i studiet …

Ved du, hvad en metafor er?

Myter som metaforer

Transpersonlig psykologi og dybdepsykologi bygger på den antagelse – ud fra empirisk forskning, bør det tilføjes – at vores kerne, vores dybere og højere Selv, kommunikerer til os gennem vores drømme og på et kollektivt plan gennem myter. Og at denne kommunikation foregår gennem metaforer.

Det vil sige, at de billeder, handlingsforløb, landskaber osv., der kommer i drømmene og myterne, skal fortolkes. For den indre verden kan – som Ken Wilber har udtalt – ikke måles og vejes. Den kan kun fortolkes. Og for at de indre drømme, de indre oplevelser og myterne kan forstås og bruges, må de fortolkes på en meningsfuld måde. Ellers giver de ingen mening.

En af de største fejl, der er begået siden den industrielle revolution og “oplysningstiden”, er at tage myterne og drømmene bogstaveligt. Hvorved de bliver absurde.

F.eks. har kristne troet fuldt og fast, at verden blev skabt for 6.000 år siden, for det stod der jo i Biblen. Eller man har forsøgt at kortlægge Odysseus’ rejse og seriøst prøvet at finde de øer i den ydre verden, som den handler om.

Hermed misser man fuldstændig, hvad Odysseen handler om. Den beskriver den indre rejse i metaforer.

Drømme og myter fortolkes naturligvis ud fra det verdensbillede, som vi har tilegnet os gennem vores livsbane. Der vil således være meget stor forskel på at fortolke og forstå en drøm (eller myte), om man lever i Danmark og er ateist, eller om man er munk i et tibetansk kloster.

Et eksempel kan tydeliggøre dette:

Forestil dig, at du har en drøm eller en oplevelse af “Det Hvide Lys”.

Du er fuldstændig badet i hvidt lys, alle dine almindelige egogrænser forsvinder, din her-og-nu-oplevelse af din almindelige hverdag opløses i dette hvide lys, og du oplever, at du smelter sammen med Universets Kilde. Kald det en oplevelse af Gud, om du vil.

Går du til din psykiater og fortæller om denne oplevelse, er der en stor sandsynlighed for, at du bliver kategoriseret med en eller anden diagnose. Du bliver ordineret en medicin, der kan dæmpe dine symptomer, så du kan blive “normal” igen.

Går du derimod til din lama i klosteret, vil han sandsynligvis anerkende din progression på din spirituelle vej og anvise dig nogle nye mantraer og måder at meditere på, der kan hjælpe dig endnu dybere på din vej hen imod non-dual bevidsthed.

Okay, jeg tror, du er med på, hvad jeg mener.

Vi fortolker altså vores drømme og vores oplevelser fra rejser i indre rum ud fra det verdensbillede, vi har. Alle præindustrielle kulturer havde kollektive myter, der var med til at give et fælles landkort over både deres indre og deres ydre verden.

Det har vi ikke i dag. Vi er overladt til hver især at skabe vores eget indre mytologiske landskab.

“Hjælp,” siger du måske. “Det lyder fuldstændig uoverskueligt. Hvordan kan jeg vide, at den måde, jeg fortolker mine drømme på, er rigtig?”

Det er her, Selvopdagelsens Eventyr begynder.

Selvopdagelsens eventyr og din første drøm

Heldigvis for os, der lever i denne enestående og spændende tid, er der mange store pionerer, der er gået vejen før os. De har givet os et enestående landkort, som vi kan bruge til at navigere i bevidstheden. Disse pionerer har også udviklet en bred vifte af teknikker og metoder til at fortolke og forstå de metaforer, som vores ubevidste og højere bevidsthed kommunikerer til os i.

Lad mig komme med et konkret eksempel for at belyse de mange temaer, jeg har berørt, og give dig en bedre idé om, hvad jeg forsøger at formidle.

I transpersonlig psykologi og jungiansk psykologi er det velkendt, at vores første drøm – eller en af de første drømme, vi husker eller har skrevet ned – meget ofte er en “initiationsdrøm”. En drøm, der åbenbarer temaer, der er vigtige for os i den livscyklus, og som på en eller anden måde kan virke som vigtige pejlemærker.

Sådan kan en drøm fortolkes – mit eget eksempel

Siden mine teenageår har jeg ført detaljeret dagbog. Essensen af min indre rejse – mit Selvopdagelsens Eventyr – har jeg udgivet i min bog Natsommerfuglens Land. Her er et uddrag (side 66–68) om min første drøm og min tolkning af de metaforer, den indeholder. Jeg er 16 år på det tidspunkt, og det er altså før min shamanistiske indvielseskrise.

Min drøm fra 1983

Uddrag fra Natsommerfuglens Land:

Endnu en drøm fra samme periode virker nærmest som en slags fremtidsprofeti. Jeg havde lagt mig syg på grund af indre uro og lå vågen hele natten. Musikken, som vi arbejdede med, kørte rundt i mit hoved, og jeg oplevede, at jeg blev ædt af dæmoner. Om formiddagen faldt jeg endelig i søvn og drømte følgende:

Drøm d. 29. oktober 1983

Der er en mand, som forfølger mig og en pige, som jeg har fundet. Det er et smukt landskab med bakker, bjerge, søer, skove og kun grusveje. For at X (ham, der følger efter mig) ikke skal kunne følge os, binder jeg et bræt bag på hestevognen. Da vi har kørt et stykke vej, går vognen i stykker, og jeg sætter pigen af. Jeg fortsætter på min blå Gitane-racercykel for at aflede X’s opmærksomhed. Jeg kører igennem en by og gemmer mig på den anden side af byen for at se, om X følger efter mig. Lidt efter kører X forbi mig. Jeg skynder mig at køre ind mod byen (dette er vendepunktet), hvor jeg gemmer mig bag et hegn ved en stor villa.

På dette tidspunkt bliver jeg meget syg. Så kommer der nogle mennesker ud af villaen og spørger mig, hvad jeg laver der. Jeg fortæller dem situationen, som den er, og lader mig komme indenfor i villaen. Desuden beder jeg dem flytte min cykel, for at den ikke skal røbe mig. Jeg går dernæst ovenpå – det er et meget stort hus – og prøver at finde mit sted.

Det første værelse, jeg finder, er børneværelset, det næste er badeværelset; i det tredje værelse sidder der et fint ægtepar, som skændes; derefter er der et værelse med nogle hippier. I en kæmpemæssig stue findes dernæst alle verdens kulturer! Så finder jeg en sofa og sætter mig i den. Først tror menneskene der, at jeg skal være der et kvarter til en time, men jeg føler mig meget syg og vil gerne være der længere. Så begynder et stort orkester at spille.

Det hele ender med, at jeg får en stor bil og møder X, der ligeledes kører i en stor bil.

Min nedskrivning af drømmen slutter her. Drømmen virker uafsluttet, som om jeg er blevet afbrudt, mens jeg skrev den ned.

Hvad betyder drømmen? Min fortolkning

Set fra det sted, hvor jeg er i dag, er jeg ikke i tvivl om, at X repræsenterer mit “kald”. Det vil sige den kraft, der trak mig ind i det indre univers og bevirkede, at jeg blev nødt til at vie en afgørende stor del af mit liv til selvopdagelse.

Huset, jeg ankommer til, er bevidsthedens hus. Jeg er meget syg. Dette er shamanens indvielsessygdom – “shamansyge”. Det, jeg søger, er “mit sted”.

Hvor hører jeg hjemme?

Jeg bliver ført gennem børneværelset (Barndommens Land) og badeværelset (renselse) ind til ægteparret, der sidder og skændes. Ægteparret, der skændes, symboliserer en af mine hovedarbejdsgestalter, som er forbundet med Det hellige bryllup.

Målet for processen – individuationsprocessen, som Jung kalder den – er det alkymiske bryllup: alle polære modsætningers forening og transcendens, herunder også menneskets maskuline og feminine side. På et ydre plan henviser drømmen konkret til min parforholdsgestalt, som er en af mine helt store psykiske arbejdsgestalter.

Jeg er vokset op hos nogle forældre, der på mange måder repræsenterer det lykkelige ægteskabs idyl. Men det har åbenbart ikke været meningen, at jeg umiddelbart skulle træde i mine forældres fodspor, hvad dette angår.

Som jeg tidligere har været lidt inde på i forbindelse med at få et ungdomskærlighedsforhold afsluttet, før et nyt begynder, har mine senere ægteskabelige forhold været ret turbulente.

Noget i mig ønsker den ultimative frihed.

Denne ultimative frihed opnås imidlertid primært ved, at der bliver skabt harmoni på den indre arena, og en sådan harmoni var der absolut ikke tale om i mit sind, da jeg var ung.

Dengang var det nemlig først for alvor ved – langsomt – at gå op for mig, hvor meget kaos jeg havde i mit indre.

Desuden kan denne søgen efter den ultimative frihed være svær at forlige og forene med et fast parforhold. Derfor skændes ægteparret i drømmen, for de psykiske energier mellem dem – og i mig – er spændingsfyldte og yderst dynamiske. Her ser vi igen min Uranus/Pluto-kvadratur til Venus.

Dernæst møder jeg hippierne (modkulturen og modvægten til vores materialistisk orienterede kultur). Her vil jeg gerne indskyde, at det bedste af det, hippiebevægelsen i tresserne bragte for dagen, hinsides enhver tvivl var og er noget stort, godt og langtidsholdbart.

Jeg er selv barn af tresserne, og med Jimi Hendrix som min store inspirationskilde og en af mine vigtige spirituelle læremestre tager jeg tråden op fra hippiebevægelsen.

I drømmen opdager jeg til sidst, at alle kulturer er til stede i huset.

Det er menneskehedens samlede erfaringspulje, der er samlet her. Vi er tydeligvis i det transpersonlige lag af psyken. Jeg troede, at jeg kun skulle opholde mig en kort tid i den problematiske del af det transpersonlige bevidsthedslag, og havde i min ungdoms dårskab regnet med, at jeg rimelig nemt, hurtigt og smertefrit kunne opdage og blive afklaret med livets dybere mysterium – og fortsætte i min alt for tidligt døde helts (Hendrix’) fodspor.

Men ak, her tog jeg grueligt fejl.

Jeg var meget “syg”, og den sygdom, jeg pådrog mig, var som nævnt den indledende “shamansyge”, der var forbundet med indvielse.

Shamansyge og indvielse gør sig gældende, når barrieren mellem egobevidstheden og det ubevidstes uendelige ocean nedbrydes, og egobevidstheden overskylles med så meget ubevidst psykisk materiale, at virkelighedsniveauerne blandes sammen.

Den vordende, udvalgte shaman har intet valg. Ånderne har hidkaldt ham, og han må nødvendigvis bære sin skæbne, hvad enten han vil det eller ej.

X forfølger mig hele tiden, uanset hvilke undvigelsesmetoder jeg vælger. Først da jeg ankommer til Bevidsthedens Hus, eller Livets Skole, slipper X sit tag.

Hvis vi skal følge tanken om, at denne drøm er en slags fremtidsprofeti om mit videre forløb, så må det store orkester, der spiller i slutningen af drømmen, nødvendigvis henvise til min musikerkarriere.

Drømmen siger imidlertid også, at før jeg virkelig kan få mig et “stort orkester”, må jeg nødvendigvis drage af sted på den indre rejse. Astrologisk viser dette sig i mit andet store arbejdsaspekt, nemlig Saturn (tid) i kvadratur til min ascendant (persona). Mit shamankald fører mig til musikkens verden, men det vil sandsynligvis tage noget tid, før det lykkes mig at få musikken manifesteret i den ydre verden. Nogle frugter modner senere end andre. Nogle træer dør yngre end andre.

På dette tidspunkt af mit liv har mit ubevidste til sidst valgt bilen som symbol på et fuldt integreret, dynamisk ego. Her møder jeg X, der ligeledes er i bil. Vi er nu på samme niveau. Både X’s og min “livsopgave”/dharma er synkroniseret.

Hvordan var din første drøm? Og hvad betyder den for dig?

Sådan tolker du din egen drøm – seks trin

Der findes ingen ordbog, der kan sige dig, hvad din drøm betyder. Billederne er dine egne, og det er dig, der bedst kan mærke, hvad de peger på. Men der er en måde at gå til drømmen på, som gør det lettere. Sådan gør jeg selv:

1. Skriv drømmen ned, så snart du vågner. Hav en drømmebog liggende ved din seng. Skriv i nutid og med alle detaljer, også dem der virker ligegyldige, og skriv datoen på. En drøm glemmes på få minutter.
2. Skriv, hvad du følte. Var du bange, glad, forvirret, syg som jeg i min drøm fra 1983? Følelsen er ofte den tydeligste nøgle til, hvad drømmen handler om.
3. Læs billederne som metaforer, ikke bogstaveligt. Spørg ved hvert billede: Hvad betyder det her for mig? I min drøm er huset ikke et rigtigt hus, men bevidsthedens hus.
4. Se personerne som sider af dig selv. Den, der forfølger dig, kan være en kraft i dig, du endnu ikke har mødt. I min drøm var X mit kald.
5. Find vendepunktet. De fleste drømme har et sted, hvor retningen skifter. Jeg skrev det selv i parentes, mens jeg skrev drømmen ned. Det er ofte dér, budskabet ligger.
6. Læg drømmen ind i dit liv. Hvad sker der i dit liv lige nu, som drømmen kan handle om? Og gem dine drømme: Over måneder og år viser mønstrene sig, og nogle drømme forstår du først mange år senere, som jeg gjorde med min første.

Husk, at du tolker ud fra dit eget verdensbillede. Det er ikke en fejl, det er sådan, drømme virker. Og vil du gå dybere, kan det hjælpe at fortælle drømmen til et andet menneske, der kan lytte uden at give dig svaret.

Spørgsmål om drømme

Jeg vil opmuntre dig til at have en drømmebog liggende ved din seng.

Blessings, Jacob