En hilsen til Stanislav Grof

At læse Stanislav Grofs nye bog, The Way of the Psychonaut, begejstrer mig og vækker mange varme følelser i mig. Allerede fra de første sider har jeg en fornemmelse af, at bogen virkelig er et mesterværk og et must for dedikerede søgende – psykonauter.

Stan har været et totalt vendepunkt i mit liv. Han er det menneske, der har påvirket mit liv mest. Da jeg første gang læste hans bøger som teenager, blæste han bogstaveligt talt mit sind med sit systematiske arbejde med det helliges teknologier – især de psykedeliske substanser.

Jeg vidste med det samme, at han viste menneskeheden vejen frem mod den nye verden. En verden, hvor menneskeheden lever i ægte broder- og søsterskab og i balance med Moder Gaia – planeten, vi lever på, hendes ressourcer og hendes bæreevne.

Stan har flere gange påpeget, at den eneste måde, vi kan overleve som art på, er ved at gennemgå et radikalt skift i bevidsthed.

Han har forbundet sin kortlægning af psyken med en lang række landvindinger inden for andre felter – kvante- og relativitetsfysik, systemteori, religionsforskning, antropologi, mytologi, thanatologi, arketypisk astrologi og esoteriske studier – og har dermed bragt paradigmeskiftende tanker ind i mange forskellige fag.

Jeg føler mig så velsignet og taknemmelig over at have været en del af denne bevægelse fra dens helt tidlige fase. Som ung mand mødte jeg Jørgen Lumbye, en mand, der stod Stanislav meget nær.

Han var uddannet af Stan selv i hans metoder og teknikker, han oversatte flere af hans bøger til dansk, han holdt workshops og arrangerede seminarer og foredrag med Stan, og han blev min personlige guide, min sitter og nære ven. Vi deltog sammen i flere ITA-konferencer, hvor jeg mødte mange af pionererne (listen er lang …).

I 2002 besøgte Stanislav os her i The Magic Garden. Desværre mistede jeg billederne, men mødet gjorde vores forbindelse dybere, og nogle år senere fik han et eksemplar af min første bog, Natsommerfuglens Land, som han skrev et forord til. Det var en stor velsignelse for mig og gav mig mod til at fortsætte med fuld kraft og tillid i skabelsen af The Magic Garden.

I 1984, da min stormfulde søgen efter mit sande og autentiske selv begyndte, lå år 2020 langt ude i fremtiden. Mange af de forudsigelser, Stan og de andre pionerer talte om, var meget futuristiske og svære at gribe for en teenager og en ung mand.

Men da jeg begyndte at få personlige oplevelser af Den Store Plan – oplevelser af, hvad menneskeheden er ved at vokse ind i, og hvilken dyb forvandling vi gennemgår i disse afgørende år – begyndte alt at give mening. Jeg vidste bare, at vi alle har vores egen dharma og må spille vores egen unikke rolle i det kosmiske drama.

Jeg er fuldt overbevist om, at Stanislav Grof om nogle årtier vil blive anerkendt som måske den vigtigste og mest indflydelsesrige person i det 20. århundrede.

Jeg elsker dig, Stan, og jeg er dig evigt taknemmelig for al din visdom, din kærlighed, din passion og dit dedikerede arbejde.

PS. Netop som jeg var ved at gøre dette indlæg færdigt, fik jeg beskeden om, at Jørgen Lumbye døde i morges. Nu forstår jeg bedre mine drømme i nat. Velsignelser og kærlighed til dig, kære Jørgen. Hjertevarm tak for et vildt eventyr sammen i denne inkarnation. (Læs mit mindeord om Jørgen.)

Blessings, Jacob