Natsommerfuglens Land - En indre rejse




Vægt: 1333 g
Dimensions: 15 cm × 5 cm × 25 cm
0.00DKK

Hjemmesiden virker p.t. ikke så godt i Internet Explorer. Du skal bruge Google Chrome, Firefox eller Safari.

Betaling
1. Du kan betale her på siden, hvis du har Safari eller Firefox browser.
2. Du kan overføre til Reg. nr. 8401 Konto 5300340 med dit navn og sende os en mail på info at themagicgarden.dk
3. MobilePay til 24408948 med tekst for eksempel: Samlet pakke, og skriv din mail og /eller adresse som besked.
Forsendelse af hardcover koster 80 kr.
Forsendelse af hardcover og plakat til sammen koster 111 kr.
Eksempel: Samlet pakke + forsendelse = 444 kr. + 111 kr. = 555 kr.

For åndelige og spirituelle søgende, samt alle der elsker sandfærdige eventyr.
Bogen er på dansk, med rigtig cover, miljøvenlig og har 674 sider.
Bogen har forord af verdens måske mest indflydelsesrige nulevende bevidsthedsforsker, den prisbelønnede forfatter og professor i psykiatri Stanislav Grof. Læs den her.

For uddrag af bogen og forside billede tryk her.

Se plakaten her.

Den danske komponist, musiker og psykonaut Jacob Moth skrevet en detaljeret beretning om sin indre rejse med brug af psykedeliske substanser som LSD, cannabis, magiske svampe og stoffrie metoder såsom psykoterapi, yoga og meditation.

Bogen starter med forfatterens første teenage eksperimenter med cannabis, der influerede hans kunst, og videre til hans shamanistiske indvielseskrise, der udsprang af hans første højdosis LSD trip. Dette trip medførte et psykisk krak og forfatterens oplevelse af verden blev fra den ene dag til den anden et uhyggeligt meningsløst helvede. Efter tre år i Helvede lykkedes det forfatteren at komme i kontakt med en af Danmarks psykoterapeutiske pionerer og praktisere psykedeliske sessioner efter Stanislav Grofs teknikker og metoder.

Efter 20 års intens indre selvudforskning ankom forfatteren til Paradis i en tilstand af frit energi flow på alle planer.

Forfatteren skriver både underholdende og informativt. Bogen er særdeles brugbar for aspiranter på den indre rejse, da den inkluderer brugbare detaljer i sessions rapporter, drømme, astrologi og begivenheder i det “normale liv” - nogle af dem kan synes grænseoverskridende. Den vordende psykonaut er ledt hele vejen, fra begyndelsen til enden, og får indblik i forskellige virkelighedsdimensioner som hver især komplimenterer hinanden. Alle faser er beskrevet, fra det almindelige liv til indvielseskrisen, gennem Helvede, Skærsilden og ankomsten til Paradiset.

Mens mange bøger beskriver uddrag af indre rejser, er denne den første der beskriver alle aspekter af psykonautens rejse gennem mere end 20 år. Gennem sund brug af “gudernes frugter” har Jacob Moth opnået en integration af den hellige dimension i hans hverdag og skabt en syntese af de forskellige mytologier til hans egen mytologiske symfoni. Hver side i bogen er beriget af forfatterens tegninger og malerier, der kunstfærdigt illustrerer indholdet af sessioner, drømme og spontane visioner.







"I vore dages verden hvor hundrede tusinder af mennesker er interesseret og involveret i seriøs selvudforskning, er der et presserende behov for ærlige informationer og retningslinjer. Jacob Moths “Natsommerfuglens Land” er en skattekiste af informationer, som er uvurderlige i denne sammenhæng. Det er en bemærkelsesværdig rejsebeskrivelse, der skildrer et spirituelt søgende menneskes seriøse indre rejse ved hjælp af stærkt virkende “hellige teknologier” - psykedeliske substanser. Den ærlighed som forfatteren lægger for dagen, når han beretter om alle de gyldne løfter og faldgruber, som den dedikerede psykonaut kommer ud for, gør denne bog til et “must” for alle de mennesker, som har besluttet sig for at begive sig ud på selvopdagelsens eventyr og dermed søge dyb indre psykospirituel forvandling. Forfatterens ekstraordinære illustrationer hjælper med til at befordre hans oplevelsers dimensioner, som vanskeligt kan beskrives med ord."
Stanislav Grof
M.D, PH.D, GRUNDLÆGGER AF TRANSPERSONLIG PSYKOLOGI
Forfatter af LSD Psychotherapy, 
Psychology of the Future,
The Cosmic Game and The Ultimate Journey

"Fra første øjekast var der vagt en interesse. "Natsommerfuglens Land" lå på bordet hos min psykoterapeut, som også laver holotropi. Jeg kiggede i bogen og var straks fascineret af de mange smukke tegninger. Det er en meget alsidig oplevelse at læse "Natsommerfuglens Land"; æstetisk, lærerig, overraskende og udfordrende på en meget værdig og respektfuld måde. Jakob Moths måde at skrive på gav mig mod på min egen dybe livskrise, idet Jakob skriver medrivende, forklarende og åbent. Jeg fandt en dyb sammenhæng i bogen, som jeg kunne bruge til at finde mening og ro til at være i det svære. Jeg følte mig meget tryg ved Jakobs store viden, personlige erfaringer og interesse for at vi mennesker kan gå vores egen vej. Bogen giver så fine beskrivelser af psykedeliske oplevelser og forklarer grundigt hvilke omstændigheder, der skal være tilstede for at gå vejen trygt. Afsnittet om lovgivning er seriøst og yderst relevant til videre diskussion i vores samfund omkring psykiske problematikker og behandling af disse. Jeg kan varmt anbefale bogen, både til yderligere fordybelse og refleksion hos den, som kender emnet og til indføring for nye på området. God læselyst :-) ønskes af Marianne fra Vordingborg"

“Natsommerfuglens Land” er et fascinerende epos. Jacob Moth fortæller hvorledes hans livsbane er blevet positivt påvirket af forskellige bevidsthedsændrende stoffer såsom LSD og cannabis. Moths brug af disse stoffer med henblik på personlig vækst og udvikling har ikke været overfladisk; han går faktisk vejen med oprigtighed og seriøs hensigt. På vejen har han været ude for både triumfer og tragedier, og beskriver begge ærligt og med integritet. Denne bog vil interessere andre “psykonauter” og andre mennesker, der er interesseret i spiritualitet og filosofi. Læseren vil nyde tegningerne og illustrationerne, såvel som den måde, hvorpå Moth har syntetiseret en meget enestående personlig mytologi.
Stanley Krippner
forfatter til Human Possibillities
(Menneskets Muligheder) og Song Of The Siren (Sirenernes Sang).

"Kære Jacob ....
Hermed en lørdag formiddagshilsen fra et forandret menneske, som afsluttede (første gang) den vildeste gennemlæsning af en biografi, et værk, en opslagsbog, et visuelt dybt inspirerende kunststykke... ja, jeg kunne blive ved ... som nu har efterladt mig i en present tilstand af .... at have været vidende til og fortsat vil være vidende til noget meget stort .... kraftfuldt ... kærligt .... smukt️️️
Jeg har ofte følt det nødvendigt for mig at gå udenfor at læse ... højere til loftet og en klarere forbindelse ... hvilket også sammen med de mange mange indtryk har øget den samlede læsetid
Da jeg (nærmest bundfrossen) bar den tunge værdifulde bog med indenfor, måtte jeg tø op under den meget varme brusers stråler, og dér midt i velsignelsen flød pludseligt det også for mig så velkendte jazznummer "The Man I Love" ud mellem mine læber, og alting klingede så smukt og dybt ... fyldt med livsenergi og kærlighed"
Anonym

"Den er fantastisk, meget velskrevet og levende. Fortæller om den indre rejse hvor vi kan få viden og svar på alt. Den rørte mig dybt, og jeg kunne næsten ikke lægge den fra mig."
Anne-Marie Læssøe

"Kære Jacob Moth. Den 21. dec. fik jeg et eksemplar af din bog: "Natsommerfuglens Land". Jeg har nu læst den og takker for oplevelsen. Det er en spændende, modig, smuk og overvældende bog. Dine illustrationer er spændende og fantasirige og smukke. Det gør bogen meget særlig. Man kan godt se på dem, at du er en gammel indianer. Tegnene er næsten som musik. Jeg kom i kontakt med Grof fordi det han skrev syntes jeg at have oplevet når jeg fik lattergas. Det er det nærmeste jeg er kommet ”stoffer” bortset fra vin. Det fik mig til at læse Grof og møde ham hver gang han kom til Danmark. Alligevel nikker jeg genkendende til mange af dine oplevelser og tror, at man kan komme langt og sikkert uden stoffer. Det er jo en interessant diskussion. Det er særligt, at du har skrevet bogen så ung som du er. Det gør den frisk og lidenskabelig. Og det er herligt. DU har truffet en masse modige valg og derved fået en masse specielle erfaringer, som mange vil kunne have glæde af. Og du har systematiseret problemerne omkring stoffer som også er vigtige."
Hildur Jackson
Medstifter af Gaia Education, Gaia Center og Global Eco Village Network

"Bogen pointerer flere steder, at den beskrevne brug af stoffer bestemt ikke er en universel vej, og ikke kan bruges af alle. Tak for det!
Det intense arbejde med de bevidsthedsudvidende stoffer står dog ikke alene, det komplementeres blandt andet af et langvarigt arbejde med gensidig terapi (Klaus Gormsen).
I sine dagbogsoplevelser går forfatteren meget tæt på sig selv, og udviser en hudløs ærlighed og åbenhed i fortællingen, der er enestående. Det er en ærlighed til efterlevelse for dem, der arbejder med selvudvikling eller med terapeutiske forhold. " Læs mere her.
Jon Brüel
Cand. scient. i fysik og astronomi, iværksætter, telekommunikationskonsulent og holotropisk facilitator.