En dag i templet, fredag d. 10 november. 08.30 - 15.30




1111.00DKK

Søger du svar på spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her? Hvad er min dharma? Hvor skal jeg hen? Søger du transformation, healing, kontakt med dit højere selv. Så giv dig selv en dag i templet i The Magic Garden, med levende, magisk og helende musik, udført og guidet af erfarne indre rejsende - Georg Stolpe, Jacob og Ecaterina Moth.

Formålet med denne workshop er at åbne op til dybe meditative, transformative og helende bevidsthedstilstande og få direkte oplevelse af vores inderste guddommelige natur.

The Magic Garden

The Magic Garden er et moderne tempel, en moderne Gralsborg, en kosmisk rumstation. Et sted der gennem symbolik og kreative bygningskonstruktioner sammenflettet med den omkringliggende natur, skaber et kraftigt energifelt - en portal til andre virkelighedsdimensioner.
The Magic Garden bestræber sig på at inkludere planetens samlede erfaringspulje over hele spektret fra kvante-fysik, moderne bevidsthedsforskning til spirituelle mystiker traditioner. Centralt er stedets opbygning omkring de 22 Tarot Kort fra Den Store Arkana. De 22 tarot kort er universelle arketyper der viser vejen og rejsen fra barnet til det fuldt oplyste og kosmiske menneske. De 22 arketyper er manifesteret i The Magic Garden i kreative udformninger. Skabelsen af The Magic Garden er udført over en periode på 22 år.

Forløbet

Vi mødes kl 8 om morgenen og starter med en åbnings cirkel og yoga. Sørg for at være udhvilet og spis kun et let morgenmåltid eller brug lejligheden til en mindre faste.
Workshoppen vil være centreret omkring timelange indre meditative rejser befordret og katalyseret af kraftfuld tranceinducerende live musik. Her vil du blive healet og guidet.
Alt efter gruppens samt individuelle behov vil vi benytte Den Magiske Haves kraftfulde arketypiske steder til at understøtte det du har brug for i din proces. Det kan f.eks være en tur gennem Død-Genfødselstunnelen, en meditation i det Underjordiske Meditationsrum, en tur i himlen på Ørnens Platform, eller en tur rundt i Medicinhjulet.
I løbet af dagen vil der blive serveret lette anretninger og frisk saft. Vi afslutter med en cirkel og kl 15 er workshoppen forbi.

Hvad har andre oplevet hos os

“Jeg kunne fornemme Ecaterinas smukke stemme helt ind i kroppens celler, og den ro det gav mig i lang tid bagefter.”
Valerie

"Tusinde tak for en rigtig dyb koncert - den perfekte ramme til meditation!!!"
Ursula Dieterich-Pedersen

"Fantastisk Fuldmåne koncert. Musik og sang når dybt ind i krop og sind på en
stærk healende, kærlig og opløftende måde. Ren nydelse. I er så super dygtige. Hjertelige hilsener”
Anne-Marie Læssøe

"Min første Fuldmåne koncert i Den magiske have. Oplevelsen starter i det øjeblik jeg træder ind ad porten. Det er som at komme ind i en anden dimension af væren. Glæde og kærlighed strømmer mig i møde. Her føler jeg mig hjemme og er blot tilstede i nuet. Omgivelserne, musikken, billederne styrker min inderste kerne. Jeg er Et med Altet. Ganske enkelt ; ) Glæde, Fred og Kærlighed. De hjerteligste hilsner og Tak."
Isalena Sana Hansen

De musikalske rejse guides

Jacob Moth har mere end 30 års erfaring med psykedeliske substanser, shamanisme, meditation, yoga, oplevelsesorienteret psykoterapi og holotropisk åndedrætsterapi. Han har deltaget i adskillige workshops og kurser og modtaget undervisning af bl.a Stanislav Grof, Terence McKenna, Art Reade, Michael Barnet, og danske pionerer som Jørgen Lumbye, Torben Blond og Klaus Gormsen. Han er en dedikeret indre rejsende og giver mange sessioner efter Stanislav Grofs teknikker og metoder og har derfor en stor personlig erfaring over hele spektret af oplevelser i bevidstheden. Jacob har skrevet bogen Natsommerfuglens Land - En Indre Rejse - om hans erfaringer. Denne rejse danner grundlag for ceremonierne og Den Magiske Have. Bogens forord er skrevet af Stanislav Grof der bla skriver:

“Jacob Moths ’Natsommerfuglens Land’ er en skatkiste af informationer, der skildrer et spirituelt søgende menneskes seriøse indre rejse ved hjælp af stærkt virkende “hellige teknologier” . …et “must” for alle de mennesker, som har besluttet sig for at begive sig ud på selvopdagelsens eventyr og dermed søge dyb indre psykospirituel forvandling.”
Stanislav Grof (m.d, ph.d, grundlægger af transpersonlig psykologi)

Natsommerfuglens Land findes i adskillige formater, hardcover, pdf, kindle og lydbog og kan også anskaffes på dagen.
Sammen med hans hustru Ecaterina har han skabt Den Magiske Have og bandet LilaRose.
tlf 24 40 89 48, mail: jacobmoth@icloud.com

Ecaterina Rose Moth er ligeledes en erfaren indre rejsende og psykoterapeut gennem 15 år. Hun har deltaget i flere kurser og workshops med Klaus Gormsen og har en uddannelse som healer. Hendes stemme er kendt for at virke helende og er særdeles velegnet til ceremonier.
tlf 23 70 98 98, mail: ecaterinamoth@gmail.com

Georg Stolpe’s spirituelle læretid foregik hos Oglalla indianerne. De sidste 25 år har han arbejdet med spiritualitet og forskellige ceremonier.
tlf 40 85 66 19

Pris og tilmelding

Tilmeld dig på jacobmoth@icloud.com

Beliggenhed

Den Magiske Have og
Axis Mundi Studio
Kronprinsessevej 11
3480 Fredensborg

Transport

35 min. kørsel fra København
Lufthavn: 47,6 km. 
S tog fra Kbh mod Hillerød (35 min)Tog fra Hillerød til Fredensborg (10 m.) Fra Fredensborg station: 1,1 km.

Parkering og sted

Du kan parkere på Slotsgade og gå ad Kronprinsessevej ca.100 meter.
På venstre hånd dukker en 3 meter høj træstub op, og bag den står en port, som fører dig ind i Haven.